Faciliteter

Som kollegianer har du gavn af følgende

Værelserne
Kollegiet tilbyder 279 enkeltværelser på 18 m², samt 12 to persons værelser på 30 m². Samtlige værelser har eget bad og toilet. Værelserne er fordelt på 18 fælleskøkkener, hvor der er køleskab, frysere, skabsplads, spisebord, sofaområde m.m. Køkkenerne er derved også et centralt samlingspunkt for kollegiets beboere, som herved danner en hyggelig familiefølelse.
Til hvert værelse er der yderligere tildelt et depotrum i kælderen, som rummer ca. 1 m³.
Festkælderen
På den første tirsdag i hver måned afholdes kollegiets populære barfest, nakkeosten. Festen er åben for alle, og det er en vigtig del af kollegiets sociale liv.
Festlokalerne kan også lejes af kollegiets beboere, henvendelse om leje af festkælderen skal ske skriftligt til kælderkajen, som kan kontaktes igennem kontaktsektionen.
Udendørs
Udenfor er der et stort græsareal, som er velegnet til sommerarrangementer, da der også er en stor grill. Ved hovedindgangen er der også en volleyballbane, hvis net normalt er oppe i løbet af sommerperioden.
Netværk
Samtlige beboere er tilsluttet forskningsnettets hurtige 100 Mbit/s internetforbindelse.
Netværket varetages af netgruppen, som har mødetid kl. 20:00 i kælderen, hvor der tilbydes hjælp til kollegianerne.
Motion & Sauna
Kollegiet har sit eget motionsrum med vægtløftningsudstyr, motionscykler, bokseudstyr m.m..
Der er også en sauna, som kan benyttes til enhver tid, betaling sker igennem dit udleverede vaskekort.
Biograf
Der er installeret et surroundanlæg samt en projekter med HDMI, VGA og Composite mulighed, som kan vise 3D film/ spil på det 100” lærred, og der er nem tilgang fra computer, spillekonsol, etc.
Vaskerum
I vaskerummet findes 6 vaskemaskiner og 3 tørretumblere, samt tørresnorer. Hver måned vil der via huslejen blive trukket for det beløb, som der er blevet brugt for på det udleverede vaskekort.